
![]() |
||||||||
|
2000 ”Den lille forskel”.Årets revy havde den lille forskel. Borgmester Finn Hansen fra Skævinge var instruktør. En ting kan Finn bedre end alle de andre fra revyen, promotion. Der stod om høstrevyen i næsten alle landets aviser, og Finn var nævnt i mange andre forbindelser, end lige revy. Leif optrådte som stjerne, men blev sat på plads af tøserne: ”Smuk som et stjerneskud”. Nis og Torben gav deres version af SQUAS, dog handlede det om euro. En ung pige var blevet bragt til Ølsted, for hun kunne synge – hun kom kun et par gange, og så aldrig mere, et af de specielt fremstillede numre blev dog brugt. Leif gav den gas som stjerne med egen stol – uden lyd, det blev dog hurtigt rettet. At kriminalforsorgen havde foreslået samfundstjeneste til småkriminelle, blev virkeliggjort af Tove og Nis, det sluttede dog med at ”bananen” fik taget livet af Olde. Erotic træning og frøken let på tå, et nummer som folk tog til sig. Bente gav den hele barmen. Nis gav den som landligger i stribet badedragt, til stor jubel, herefter fik vi demonstreret den nye tast selv service i ældreplejen. ”Jeg syn’s ikke det ryger mere Anders.” ”Næh, og nu skal jeg heller ikke tisse mere”. Hurtig Helge Harley Klubben Ølsted, mindede betænkeligt om Biker Jens, men udstrålede dog et andet seksuelt tilhørsforhold. Det var nær gået galt da Puch Maxi’en var ved at tage magten fra Leif. Endnu engang viste Nis og Torben klasse, da de fremførte nummeret om de to blindes tilfældige møde, og deres samtale om gamle dage.”Næh, jeg ser heller ikke rigtigt nogen mere”. Leif prøvede, trods mikrofon problemer at præge EU valget, uden det store held. Ilse Soprani måtte være stand in for Susi og Leo, som heldigvis var sneet inde. Med det mest følelsesladede nummer nogen sinde i en revy, en smuk sang skrevet af AP, og fremført af Leif – sagde revyen, Ølsted og ikke mindst Leif farvel til vores allesammens Kro og katte mor: Sanne. Efter den præstation, fulgte Bo’s introduktion til golf, uden bane. Herefter var det slut, igen med den lille forskel, at aktørerne åbnede ballet sammen med publikum. |
|||||||